Bittert familieopgør sår tvivl om fremtiden for stort bryggeri

Siden brødrene Jørgen og Adolp Harboe i 1883 besluttede at etablere Harboes Bryggeri i Skælskør, har deres familie siddet tungt på magten i virksomheden. Ejerskabet og posten som øverste direktør er gået i arv fra generation til generation. Men nu er der slået hul på familiens alliance. En kamp om magten i Harboes Bryggeri har skabt splid mellem de tre søstre Pernille Harboe Obling, Karina Harboe Laursen og Vibeke Harboe Malling, der siden 2019 har siddet på de bestemmende aktier i bryggeriet. Og i dag taler Karina Harboe Laursen slet ikke med sine to søstre, erfarer Berlingske. Ifølge flere eksperter skaber den situation tvivl om fremtiden for Harboes Bryggeri, der også har for eksempel Danske Bank og Nordea som aktionærer. »Når familien ikke længere er sammentømret, så er der slået en sprække i ejerskabet. Og det kunne jo være en anledning til, at nogle andre aktionærer kan forsøge at få tvunget forandringer igennem i selskabet,« siger Niels Westergård-Nielsen, professor ved Copenhagen Business School (CBS) med speciale i god selskabsledelse. Tabte magtkamp De seneste år har adskillige aktionærer i Harboes Bryggeri udtalt sig i meget kritiske vendinger om familiens gøren og laden i selskabet. Det skyldes blandt andet, at familiens dominerende skikkelse – den 82-årige formand for Harboe, Bernd Griese – er blevet afsløret i at have sammenblandet sine egne økonomiske interesser med bryggeriets. Afsløringerne har fået en række aktionærer til at kritisere Bernd Griese. Blandt andet har Michael Voss, direktør i Fundamental Invest, stemplet 82-årige Bernd Griese som »uegnet« til at lede et børsnoteret selskab. Nordea og Danske Bank har også fremsat ønske om, at Griese skulle trække sig fra formandsposten. Men han sidder der endnu. Det kan han gøre, fordi hans tre døtre – føromtalte Pernille Harboe Obling, Karina Harboe Laursen og Vibeke Harboe Malling – tilsammen sidder på lige over 50 procent af stemmerne i Harboes Bryggeri. Og så længe de bakker op om faren, kan de øvrige aktionærer ikke gøre noget. Stemningen i Harboe-familien er dog alt andet end harmonisk. Det skyldes en magtkamp mellem Karina Harboe Laursen og hendes far, Bernd Griese, som udspillede sig i december 2019. Tre måneder forinden var Karina Harboe Laursen blevet overdraget direktørposten i Harboes Bryggeri efter sin far, der havde siddet på den i over 30 år. Ifølge Berlingskes oplysninger stillede hun dog som betingelse for at påtage sig ansvaret, at faderen ikke skulle være formand i selskabet. Det blev i første omgang accepteret. Berlingske har imidlertid talt med en række kilder, som fortæller, at Bernd Griese havde svært ved ikke at blande sig i datterens måde at drive Harboes Bryggeri på. Og kun tre måneder efter hendes tiltræden i jobbet kulminerede magtkampen. Det skete, da Karina Harboe Laursens familie – herunder de to søstre – meddelte hende, at de nu alligevel ønskede faderen på formandsposten. Det kunne hun ikke leve med. Og hun trak sig derfor som direktør. I samme forbindelse stoppede flere andre ledere og den daværende formand for bestyrelsen, Søren Stampe. Siden har Karina Harboe Laursen ikke sat sine fødder på Harboes Bryggeri, og hun taler altså heller ikke længere med sine søstre. »I praksis styrer de alt« Splittelsen i familien betyder, at der nu kan være en åbning for andre aktionærer, der måtte ønske at komme tættere på magten i Harboes Bryggeri. Det vurderer flere eksperter. »Hvis nogle aktionærer ønsker at skabe forandring i Harboe, så kan de jo forsøge at skabe en alliance med Karina Harboe Laursen,« siger Therese Strand, associeret professor på CBS med speciale i selskabsledelse. Hun tilføjer, at ejerne i en virksomhed som Harboe har stor magt: »I praksis styrer de alt. De kan hyre og fyre medlemmer af bestyrelsen. De skal godkende vederlag til direktionen. Ejernes opgave er helt generelt at styre alt, hvad der er relevant for virksomheden.« Ifølge CBS-professoren ser et aktionæroprør i Harboe dog ikke ud til at være lige på trapperne. For ud over Karina Harboe Laursen og hendes søstre, der hver sidder på omkring 17 procent af stemmerne, er der ikke mange store aktionærer i bryggeriet, der i årevis har været plaget af dårlige resultater. Investeringsselskabet Olav W. Hansen er med en ejerandel på lige over fem procent den største aktionærer i Harboes Bryggeri uden for familien. »Det (et aktionæroprør, red.) kunne i teorien godt ske. Men det kræver, at nogen har aktier nok til at udfordre de to søstre, der kan samarbejde. Og når man ser på, hvem der i dag sidder på aktierne i Harboe, er der meget lang vej til det,« siger professor Therese Strand og tilføjer: »Det er vigtigt at pointere, at selv om de tre søstre ikke taler sammen, betyder det ikke nødvendigvis, at de for eksempel er uenige om, hvem der skal sidde i bestyrelsen. Det bliver først for alvor kritisk for selskabet, hvis de bliver uenige om den slags.« Ifølge Therese Strand er grundreglen, at beslutninger på en generalforsamling træffes ved et simpelt flertal. Det vil sige, at der skal være flere stemmer for end imod. »Så mit bud er, at de to søstre, der kan samarbejde, kommer til at kontrollere virksomheden,« tilføjer hun. Ole Steffensen, som er direktør hos investeringsselskabet Olav W. Hansen, har ikke ønsket at kommentere sagen. Det store spørgsmål Ifølge professor Niels Westergård-Nielsen fra CBS er der en række ubekendte i sagen. Herunder om der findes en aktionæroverenskomst, som tvinger Karina Harboe Laursen til at agere som ejer på en bestemt måde. »Der kan meget vel være indgået en overenskomst mellem de tre søstre. Spørgsmålet er også, om de overhovedet kan sælge deres aktier til andre end familien? I den her sag er der en masse spørgsmål, man ikke normalt ser i et børsnoteret selskab,« siger han. Ifølge professoren ser et aktionæroprør i Harboe ud til at have lange udsigter, da der er så mange små aktionærer i selskabet. Han mener ellers, at der kunne være brug for at få rusket op i selskabet, der i flere år har kæmpet med underskud og en faldende aktiekurs. »Der er meget, der tyder på, at der er ledelsesmæssige problemer i Harboe. Der er i hvert fald behov for, at der sker noget nyt på det punkt, hvis kursen skal rettes op,« siger professor Niels Westergård-Nielsen. Men hvis der skal ske forandringer, kræver det vel, at nogle andre aktionærer får Karina Harboe Laursen over på deres side? »Det er klart. Og det vil nok være meget svært at skabe et alternativt flertal blandt aktionærerne i Harboe. Men nu er der opstået en sprække i familiens alliance. Om andre aktionærer kan udnytte situationen til at skabe forandring, er det store spørgsmål.« Berlingske har forelagt denne artikel for Karina Harboe Laursen. Hun har ikke ønsket at kommentere situationen. Det samme gælder Harboes Bryggeri og hendes to søstre, Vibeke Harboe Malling og Pernille Harboe Obling. https://www.berlingske.dk/virksomheder/bittert-familieopgoer-saar-tvivl-om-fremtiden-for-stort-bryggeri